Trøfler i Danmark - myceliet lever endnu

Af forsker Ingeborg Callesen (FSL), skovrider Ole Pedersen (Skovrider Ole Pedersen A/S) og seniorrådgiver Iben Thomsen (FSL). Artiklen er bragt i Skoven, februar 2004.


Trøffeldyrkning er genstand for interesse fra mange sider på grund af den attraktive pris. Blandt flere spiselige arter er sommertrøflen (Tuber aestivum) naturligt forekommende i Danmark. Den er dog kun fundet ganske få steder under forskellige typer løvtræer, bl.a. lind. I år 2000 startede et projekt om trøffeldyrkning i Danmark, som er omtalt i Skoven, april 2002. I dette projekt blev egeplanter med mycorrhiza af sommertrøffel på rødderne blev plantet i 2001 på næringsrige skovlokaliteter, som formodes at være velegnede til at opfylde svampens krav til voksestedet.

Trøffelekskursion
Den 10. november 2003 var forsøgsværter, projektdeltagere, og svampeforskere bl.a. den danske trøffelekspert Christian Lange samlet til ekskursion på Sorø distrikt (figur 1, herunder). Der var også inviteret en svensk ejer af en trøffelhund, samt den svenske trøffelforsker Christina Weden, men begge måtte desværre melde afbud. Vi håber, at det kan lykkes at afholde ekskursion med deltagelse af trøffelhund i 2004.Sorø distrikt har stillet to lokaliteter i Store Bøgeskov til rådighed for forsøgsplantninger. I området er morænejorden ofte kalkholdig i lille dybde og skovbundsfloraen afspejler dette med forekomst af fx skovbyg og blå anemone.

Højt pH formodes at være en af de vigtige forudsætninger for trøffelsvampens trivsel. Denne viden stammer fra fund i naturen og fra forsøgsarbejde med specialfremstillede jordblandinger. På Øland har man f.eks. i de senere år gjort mange fund i naturen af trøfler på kridtjorde. Trøflen udsender en kraftig duft, så trøffeljagt foregår med næsen. Såvel hunde, grise, som mennesker kan trænes op til at finde de jordboende frugtlegemer.

Christian Lange demonstrerede trøffeljagt i et område af Alsted skov, der fra gammel tid har båret navnet "Trøffelhaven" På denne novemberdag var der ikke held med trøffeljagten på trods af ihærdig gennemrodning af skovbunden.

Genfundet mykorrhiza
De 220 egeplanter i det danske projekt har nu vokset på 13 lokaliteter i to vækstsæsoner. Overlevelsen af planterne har været god, idet ca. 95% er fundet i live i 2003. Planter, som blev sat i vækstrør, er vokset mest. Det afgørende spørgsmål er imidlertid, om svampen fortsat findes på egeplanternes rødder. Sommertrøflen skal klare sig i konkurrence med andre mykorrhizasvampe på dyrkningsstedet, hvis der skal være mulighed for at få trøfler på længere sigt. Prøver fra rødderne blev undersøgt af Iben Thomsen (FSL) i sommeren 2003. Det er nemt at afgøre, om der findes mykorrhiza af sommertrøffel, da det ser meget karakteristisk ud (figur 2, herunder). Optællingerne viste, at svampen fortsat er til stede på alle lokaliteter, selvom der er forskel på hvor stor andel der genfindes (figur 3, herunder). I mange tilfælde var svampens mycelium også etableret på den nye rodvækst, som er dannet efter plantning, hvilket er yderst positivt.

PH og løvtræ
De første resultater af de danske plantninger på afdrifter i skove og på andre plantesteder kan give et fingerpeg om, hvilke faktorer der afgør om trøffelmyceliet etableres. Sommertrøffel blev oftest genfundet i rigelig mængde på jorde med høj pH i de øverste jordlag. PH under 4 er tilsyneladende ugustig, mens pH omkring 6-7 giver gode resultater figur 4, herunder).

Således blev den bedste mykorrhizadannelse på de undersøgte egeplanter fundet på en kalket og velbeluftet planteskolejord. Derimod synes tilstedeværelsen af kalk længere ned i jorden ikke at påvirke resultatet direkte i de første vækstsæsoner. Imidlertid er rødderne fundet i de øverste 10 cm af jorden. Det må antages, at tilstedeværelse af kalk længere nede kommer til at spille en større rolle, jo større planterne bliver, og jo ældre træerne er.

Lokalitetens egnethed var imidlertid ikke bestemt af pH alene. Hvis der tidligere har været løvskov, kan det åbenbart opveje en ellers noget lav pH. Modsat gav anvendelse som køkkenhave og frugtplantage Granafdrifter, hvor pH ofte er mellem 3 og 4, ligger dårligst, selvom et enkelt areal klarer sig rimeligt. Den markante undtagelse var en granafdrift, hvor kvaset var afbrændt. Her var jordens pH på højde med løvskovslokaliteter, fordi asken virker neutraliserende. På denne tidligere granlokalitet trivedes sommertrøffels mykorrhiza godt på de undersøgte planter.

Andre faktorer
Mykorrhizasvampe hjælper værtsplanten, i dette tilfælde egetræet, med at optage næringsstoffer. Det betyder at f.eks. fosforrige jorde muligvis kan hæmme symbiosen. Kalkholdige morænejorde i Danmark er som regel også ret rige på fosfor, i det mindste i underjorden. I det kommende år undersøges jordens fosforindhold på plantestederne for at se om det kan forklare succesraten.

Konkurrencen fra andre mykorrhizasvampe er også væsentlig. Brødrene Karsten og Jacob Kirk fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole laver forsøg i bede på friland med hasselbuske, hvor svampen er sat på rødderne. Det er endnu ikke efter tre år lykkedes at finde frugtlegemer på hasselbuskenes rødder, men sommertrøffel er til stede med rigeligt mykorrhiza. I skovjorde er der væsentligt flere konkurrerende mykorrhizasvampe, så foreløbig er det positivt, at de trøffelinficerede rødder overhovedet har klaret sig i skovjord.

Dannelse af frugtlegemer
Det vides ikke hvilke betingelser der kræves, for at frugtlegemerne dannes. I trøffelproducerende lande er det kendt, at produktionen svinger fra år til år og at klimaet, fx regn i foråret har stor indflydelse på de mængder, der kan høstes.

Erfaringer fra trøffeldyrkning i plantager viser, at der går mindst fem år fra plantning til svampen sætter frugtlegemer. De danske plantninger følges i de kommende år, men foreløbig ser det lovende ud. Arbejdet bæres af interesse og entusiasme og frivilliges lyst til at prøve noget nyt. Foreløbig væbner trøffelentusiasterne sig med tålmodighed, og håbet om dansk trøffelproduktion lever endnu.

Tak til Sorø Akademi som værter for ekskursionen og deltagerne for god diskussionslyst. Tak til Produktudviklingsfonden i Skov- og Naturstyrelsen for støtte.

Figur 1) Ekskursionsdeltagerne præsenteres for et plantningsforsøg med ege podet med trøffel. I forgrunden er den danske trøffelekspert Christian Lange i gang med at checke jordbunden.

Figur 2) Sommertrøffels mykorrhiza er kendetegnet ved en lille tot af mycelium yderst på en kort, tyk, lysebrun rod. Det er mykorrhizadannelsen, som gør roden tyk. Foto: Lina Ericsson, SLU, 2000.

Figur 3) - klik på diagrammet for fuld størrelse Andel af planter som fortsat har mykorrhiza på de forskellige forsøgslokaliteter. På forsøgsarealer med 25 planter blev der taget prøver fra 5 planter, mens der på arealer med 5-10 planter blev taget prøver fra 2 planter. Der blev taget prøver med jordbor samt ved forsigtigt at blotlægge og klippe en rod fra planten. Klippemetoden gav det bedste resultat, dvs. flest fund af rødder med mykorrhiza af sommertrøffel. Begge metoder indgår i grafen, så når der er fundet mykorrhiza i 60 % af prøverne, men på alle planter (f.eks Gjorslev), betyder det altså, at mindst en af metoderne gav resultat på hver plante.

Figur 4) - klik på diagrammet for fuld størrelse Sammenhæng mellem tidligere anvendelse, pH i det øverste jordlag og succes med genfinding af mykorrhiza af sommertrøffel på egeplanter. Jorde med en pH omkring 4 synes at være bedst egnet til udplantning af trøffelpodede egeplanter. Af de tre skove, hvor planterne havde mest mykorrhiza på rødderne (lyseblå stjerner), er to steder tidligere bøg, mens den sidste er en granafdrift med afbrænding af kvas. Ellers har granarealer tilsynedladende for lav pH til sommertrøffels mykorrhiza. I den kalkede og beluftede planteskolejord havde planterne derimod en overdådig mykorrhizadannelse.